Der er ret mange fordele forbundet med at vælge en el-terrassevarmere fremfor en gasdrevet.
- En el-terrassevarmer er yderst varme-effektiv og påvirkes ikke synderligt af vind.
Den infrarøde varme er den mest effektive varmeform, da den opvarmer objekter og personer – og ikke luften. Dermed vil varmen heller ikke blive påvirket af vinden. - Den er billig i drift.
El-terrassevarmere er oftest dyrere at købe end terrassevarmere på gas. Dog bruger eldrevne varmere mindre energi på at opvarme et område end gasvarmere, og derfor er denne type terrassevarmer billigere i drift. - Den forurener langt mindre.
En af de største fordele ved el-terrassevarmere er, at de er den mest miljøvenlige løsning, da de udleder mindre CO2 end gas-terrassevarmere. Dog varmer eldrevne et mindre område end gas-terrassevarmere, og der skal flere apparater til ved større arealer. - Den er diskret både i størrelse og lyd.
En el-varmer er langt mindre end en gasvarmer og siger ikke en lyd. En gasdrevet terrassevarmer har altid en lidt ’hvæsende’ lys, når den er tændt. En elvarmer har ingen lyd overhovedet.
FAQ om el-terrassevarmere
Hvor stort et areal kan den opvarme?
Det er, som udgangspunkt, næsten umuligt at sige noget generelt om, hvor store arealer en el-varmer kan opvarme. Det afhænger nemlig af flere faktorer, som f.eks. rørtype, placering og effekt.
Skal jeg vælge infrarøde rør, halogen eller carbon?
Rørtypen i terrassevarmeren har en afgørende indflydelse på, hvor meget varme du kan forvente at få på terrassen. Du kan læse meget mere om de forskellige typer her.
Overordnet kan det siges, at infrarøde kortbølgerør er de mest økonomiske – her får du den største udnyttelse af energi til varme – helt op til 94%.
Halogenrør er lidt mindre økonomiske – de udnytter ca. 80% af energien til varme. Mens carbonrør er helt ned på 60%. carbonrør afgiver til gengæld mindre lys, røret bliver stadig rødt, men det stråler ikke ud i rummet på samme måde som de andre nævnte rørtyper. Vi anbefaler, at vælger du en varmer med carbonrør, så gå op i watt. Så vil du stadig føle, at du får varme nok.
Det er også muligt at få terrassevarmere, som slet ikke lyser. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, om varmepanelet har en glaskeramisk front. Er det tilfældet, anbefaler vi igen at gå op i watt, da glasset forhindrer varmen lidt i at nå lige så effektivt ud.
Vores hovedregel er, at en terrassevarmer på 1500W med infrarøde kortbølgerør kan opvarme 8-10 m2. En varmer på 2000W 10-12 m2 og en varmer på 2500W 14-16 m2.
Hvor og hvor højt skal jeg placere min el-varmer?
Placeringen af din varmer er i høj grad også afgørende, når vi har med de væg- og lofthængte varmere at gøre. Vi anbefaler altid, at en varmer centreres i forhold til det primære område, du ønsker at varme op. Altså monteres en væghængt terrassevarmer, og en lofthængt for den sags skyld, altid midt for det spisebordsarrangement eller loungeområde, du gerne vil opvarme. Det nytter ikke at hænge en varmer midt på en terrasse og så håbe på, at alle ved bordet i den ene ende af terrassen får glæde af varmen.
Du skal ydermere være opmærksom på, at monteringshøjden har en væsentlig betydning for varmeeffekten. En terrassevarmer på 2000W hænges i en højde på max. 180-240 cm. En varmer på 1500W eller lavere monteres højest i 180 cm højde, hvorimod en varmer på mere end 2500W godt kan monteres op til 250-300 cm.
Så, som du nok kan fornemme, er der mange forhold at tage hensyn til, når vi taler om, hvor store arealer, der kan opvarmes af en el-terrassevarmer. Vores bedste råd er derfor også at læse grundigt på egenskaberne under den enkelte varmer.
Du kan læse mere om el-terrassevarmere her:
Hvilken el-varmer skal jeg vælge?
Hvor stort et areal dækker en terrassevarmer og hvor skal jeg placere den?